Anholdelsen af pastor Stiigvad, Hvidovre....Webmaster: Dines Bogø

Rødovre - generelt Forstadsmuseets omtale ... Dines Bogø ... Foredrag om sagen Øvrige kriminalsager



Lærer ved Ketteskolen fra 1926, socialdemokratisk sognerådsmedlem og menighedsrådformand ved Hvidovre Kirke, Søren Birktoft (født 3. januar 1906 i Holstebro, døbt Søren Birktoft Sørensen) blev skudt 29. december 1944. (Foto af Birktoft: Forstadsmuseet. Foto af gravsted H-160 er taget af DB 11. jan. 2012).

I ny bog fra Frihedsmuseets Venners Forlag (udkom feb. 2012) berettes også om præsten Svend Aage Stiigvad.



Birktoft var blevet hentet i sit hjem Hvidovregade 5, Hvidovre. Tre unge mænd udgav sig for at komme fra Det tyske Sikkerhedspoliti. Inden de kontaktede Birktoft havde de overklippet telefonledningen. De anklagede ham for at være kommunist, men Birktoft bedyrede, at han var en god socialdemokrat.

Birktoft fulgte med, men forsøgte at flygte. Han blev skudt ud for Hvidovre Præstegård. I hårdt såret tilstand (skud i panden) blev han ført til Militærhospitalet, hvor han døde under operationen.

Stiigvad, Hvidovre Kirke
Dagbladet Politiken skrev om nedskydningen den 30. december 1944.




Menighedsrådformanden havde anklaget præsten Svend Aage Stiigvad (Svend Aage Jensen født 7. januar 1909 i Grenå, student 1928, cand. theol. 1935) for at have taget 22.000 kr. (op mod ½ mill. nutidskr.) af de midler, der var indsamlet i forbindelse med opførelsen af den kommende nye Strandmarkskirke i Hvidovre. (Foto: Forstadsmuseet). Strandmarkskirken, Hvidovre Præsten var blevet suspenderet i september 1944.

Man undersøgte forholdet under og efter Befrielsen og det viste sig, at Stiigvad havde overbevist tre af sine tidligere konfirmander, Preben Garset, Aksel Rasmussen og Otto From-Petersen om, at Birktoft var stikker og at han skulle likvideres.



Undersøgelsen inden befrielsen.


Carlo Andersen beskriver i sin bog 'Gruppen Gorm' fra 1945, hvordan han og hans gruppe blev sat til at undersøge Stiigvad-sagen i januar-februar 1945.

Carlo Andersen fortæller, at medens Stiigvad var suspenderet blev menighedsrådformand Søren Birktoft truet til at trække anmeldelsen mod Stiigvad tilbage, hvilket Birktoft ikke ville.

Søren Birktoft havde fået stoppet en indsamling med tilkendegivelser for pastor Stiigvad.

Lige efter jul 1944 "indtog" Stiigvad og hans tilhængere kroen "Risbjerggaard", hvor Stiigvad i fuld ornat holdt en følelsesladet gudstjeneste. Carlo Andersen beskriver det nærmest som om Hvidovre var delt i to lejre, for og imod Stiigvad.

Stiigvads tilhængere fastholdt, at de evt, manglende indsamlede penge var lånt til modstandsarbejde og at Stiigvad arbejdede for Dansk Samling. Stiigvad fastholdt at pengene var brugt til hjælp bl.a. ved transporter af jøder.

Medens Carlo Andersen og hans folk undersøgte Stiigsvads forhold modtog man mange forskellige anklager. Stiigvad blev også beskyldt for andre forhold end underslæb og man undrede sig over, at flere af Stiigvads venner og bekendte var blevet taget af tyskerne. Stigsvad blev bl.a. anklaget for et forhold til en mindreårig pige, men man kunne ikke finde beviser.

Stiigvad personlige økonomi var tilsyneladende blevet kraftigt forbedret, konstaterede man. Samtidig fik man andre udsagn til støtte for Stiigvad. Carlo Andersen beskriver det som om Stiigvad havde en nærmest hypnotisk magt over sine tilhængere.

Dines Bogø
Resultatet af undersøgelsen blev 12. marts 1945 tilsendt lederen af det illegale kriminalpoliti, kriminalassistent H.C. Andersen, der havde kvarter i en butik på H.C. Ørstedsvej 10C på Frederiksberg.



Interneringen


I slutningen af marts 1945 fik den lokale modstandsbevægelse ordre til at "anholde" præsten. Modstandsbevægelsens 5. deling i Rødovre, Politigruppen hentede præsten og anbragte ham i en lejlighed på Martinsvej 6. 2 sal, Kbh.V, ved søerne, hvor en kompagnichef fra Hvidovre havde en dækadresse.

Dines Bogø
Stiigvad blev tilbageholdt i lejligheden flere dage inden han blev ført til Østerport Station af to modstandsfolk fra 4 deling. Herfra blev han fortsat under svær bevogtningn ført til Helsingør for at blive overført til Sverige.

Man ville have de svenske myndigheder til at internere ham i Kalmar fængsel, til han kunne stilles for en dansk domstol efter krigen. Han fik dog lov til at bevæge sig frit rundt i Sverige.



Undersøgelsen efter befrielsen.


Svend Aage Stiigvad
Stiigvad blev anholdt i Danmark 30. maj 1945 af modstandsfolk og overgivet til politiet. 31. maj 1945 omtaler Politiken sagen.

Svend Aage Stiigvad Svend Aage Stiigvad
Ekstra Bladet skriver 9. juni 1945 om afhøring af fru Stiigvad og Politiken skriver 10. oktober 1945.

Han blev 17. januar 1947 idømt 5 års fængsel for underslæb, flere tilfælde af brandstiftelse (påskud af, at det var krigshandlinger) og uagtsomt manddrab. Han sad inde ialt 3½ år.

Han giftede sig igen og forsøgte i august 1949 at oprette en frikirkemenighed i tilknytning til Sankt Nikolaj Kirke, Kbh. K. Københavns Magistrat stoppede ham. Det var også i 1949, at Stiigvad blev udmeldt af Den danske Præsteforening.

Senere, efter igen at have skiftet efternavn, blev han lærer og ved sin død i 1979 var han overlærer. Han boede efter krigen få kilometer fra Hvidovre.



To af de unge mænd, Preben Garset og Aksel Rasmussen, der havde været med ved nedskydningen af menighedsrådformanden blev afhørt af politiet. Otto From-Petersen blev dræbt af Hipo 3. februar 1945 ud for sin bopæl. Begravet i Ryvangen og genbegravet 29. august 1945 samme sted.

De to unge mænd var tilbageholdt i flere måneder før de blev frikendt for drabet på lærer Birktoft. Pastor Stiigvads daværende hustru var også tiltalt og fængslet i sagen, men sigtelsen mod hende blev frafaldet.



Kilder:
Carlo Andersen i bogen "Gruppen Gorm" 1945.
Forstadsmuseet, Hvidovre.
Peter Øvig Knudsens artikel i Weekendavisen.
Lokalhistorisk bog fra Albertslund 2007.
Beretninger fra tidl. modstandsfolk.

I den nye bog (februar 2012) er der flere detaljer om Birktoft og Stiigvad.