Frelsens Hærs lejr på Fælledvej, Dragør

Uddrag fra artikel bragt i Dragør Nyt den 5. september 2000

Sporvogn "Nr. 6"
4 sporvogne, der endte som sommerhuse i Dragør, er omtalt i bogen "Sporvogne i Dragør". Den 14. juni 2000 bragte Dragør Nyt beretningen om sporvogn nr. 5, der blev købt af Haveforeningen Søndergården. Den sidst kendte sporvogn, der kom til Dragør, blev opstillet på Fælledvej.

Ved Kongelunden
Flere gange, når jeg har nævnt noget om, at der har været sporvogne i Dragør, er jeg blevet spurgt om jeg mener, "den fra filmen!".

Nej den sporvogn, som Dirch Passer og Ove Sprogøe i 1953 brugte som kolonihavehus i Saga-filmen "Ved Kongelunden" har aldrig været i Dragør. Filmselskabet Saga havde den 11. juni 1953 lejet bivogn nr. 1238 af Københavns Sporveje. Vognen, der stod i Enghave remise, blev transporteret til studierne på Annettevej i Charlottenlund. 20 dage senere var optagelserne færdige, og vognen blev returneret. Den blev ophugget året efter.

Men mange optagelser i filmen er foretaget i Dragør. Bl.a. på Kalvebodvej, Fælledvej og Hollændervænget. Mange genkender sikkert også Søvangs badebro, Dragør Søbad og Dragør Strandhotel.

Baggersmindelejren - sommerlejr
Frelsens Hærs lejr på Fælledvej har været omtalt flere gange i artikler i Dragør Nyt. Lejren, der er opført i 1916 af Krigsministeriet til brug for den indkaldte Sikringsstyrke, blev i november 1919 solgt til Frelsens Hær. Efter afslutningen af 1. verdenskrig havde lejren en kort periode været anvendt som lazaretlejr for allierede soldater.

Efter en gennemgribende istandsættelse kunne Frelsens Hær i sommeren 1920 åbne lejren for de første 70 børn. Lejren fungerede som sommerlejr indtil besættelsen.

Beslaglæggelse
Frelsens hær brugte ikke lejren af sikkerhedsmæssige årsager i de første besættelsesår. I august 1943 beslaglagde Den tyske Værnemagt lejren og anvendte den som træningslejr for tropper, der skulle sendes til Østfronten.

Fra februar 1945 blev der også indkvarteret en mindre gruppe tyske flygtninge i lejren. Efter befrielsen overtog danske myndigheder ansvaret for flygtningene, og lejren kom i perioder til at huse op til 250 flygtninge. I begyndelsen var det en blandet lejr med kvinder i alle aldre, drenge under 14 år og mænd over 60 år.

Senere blev lejren udelukkende beboet af "urolige kvinder" fra de andre flygtningelejre. Datidens betegnelse for "urolige kvinder" henviste til kvinder, der var blevet gravide eller som "jagtede" mænd. Mændene inden for pigtråden var som nævnt meget unge eller over 60 år. Mændene uden for pigtråden var værnepligtige soldater fra Ingeniørregimentet 1946/47. En del af der ingeniør-soldater, der havde været vagter ved lejren, bosatte sig senere i Dragør.

Genåbnet som småbørnslejr
Frelsens Hær måtte igen i gang med en større renovering. I årene fra 1963 til 1984 blev lejren også anvendt på helårsbasis som ud-flytterbørnehave. I 1985 var en del af lejren i brug som flygtningelejr for libanesiske flygtninge.

I sommeren 1993 var børnehjemsbørn fra Sankt. Petersborg på ophold i lejren. I dag fungerer lejren bl.a. som kombineret kursuscenter og udflytterinstitution.

Sporvognen i lejren
Lejren daværende leder Jørgen Jørgensen besluttede i 1966, at man skulle have nogle flere legemuligheder til børnene. Valgte faldt på en udrangeret sporvogn.
En varm onsdag sidst i juni 1966 blev bivogn 1328 af Falck transporteret fra Enghave remise til Fælledvej 132 i Store Magleby.

Transporten foregik på blokvogn via Sjællandsbroen og Englandsvej. Det hele nøje overvåget af to nybagte skolelærere, der allerede dengang var fascineret af kørende materiel, primært sporvogne. Kaj Hansen og Torben Liebst var også medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab, der var stiftet året før. Kaj Hansen førte scooteren og Torben Liebst fotograferede både i farver og sort/hvid.

Bivogn nr. 1328 var bygget af Scandia i 1914, ombygget i 1928 og 1938. Vognen var med tværsæder i modsætning til sporvognen i haveforeningen Søndergården, der havde langsæder. Vognen havde sidst været "i drift" den 1. maj 1966, hvor den indgik i en kavalkade med 24 vogntog på Jagtvej i anledning af linie 9's overgang til busdrift.

Børn og sporvogne
Børnene modtog deres nye legeredskab med begejstring. Klokken blev ivrigt brugt, og der blev kravlet meget på sæderne.

Men det gik som med sporvognen i Søndergården. Efter nogle år så vognen ikke godt ud mere. Vognen var uheldigvis også blevet anbragt oven på en gammel vandledning. Da der skete et brud på denne, blev det besluttet, at vognen skulle fjernes og skrottets.

Museumssporvogne
HT har et vognmuseum i Islev (nedlagt og alle vogne flyttet til Skjoldenæsholm). Sporvejshistorisk Selskab, der som tidligere nævnt blev stiftet i 1965, har siden 1978 drevet et sporvognsmuseum ved Skoldenæsholm mellem Roskilde og Ringsted.

Sidstnævnte sted er der mulighed for at køre med næsten samtlige af de sporvognstyper, der har kørt i København. På museet findes omkring 50 vogne, også sporvogne fra Århus og Odense, trolleybusser fra København og Gentofte, samt busser fra mange byer i Danmark. Udenlandsk materiel er også repræsenteret.
Vogn 1328 eksisterer som omtalt ikke mere, men en søstervogn, nemlig vogn 1321 som Sporvejshistorisk selskab købte i 1967, findes i flot renoveret stand på museet.

En 2-etages Frederiksbergsporvogn af den type der i trediverne blev opstillet som sommerhus på henholdsvis Ndr. Dragørvej og Ternevænget er der også mulighed for periodevis at køre med på museet.

Opdateret af Dines Bogø: 21. januar 2009