Mindelunden i Ryvangen


Mindelunden blev i 1945 anlagt i den nordlige del af Ingeniørregimentets øvelsesplads. Generelt om Mindelunden

Kort og luftfotos



1926. Nordlige del af Ryvangen. Nord er mod højre. Området med flere typer skyttegrave er det areal, som tyskerne anvendte som begravelsesplads 1943-1945. (Foto: Flyvevåbnets Historiske Samling).


Nordlige del af Ryvangen ca. 2006. Nord er mod højre. Mod nord ligger Tuborgvej. I midten af foto ligger det store gravfelt, KZ-gravene og Pergola. Syd for i udvidelsen fra 1977 ligger "Henrettelsespladsen" lige op mod Ryvangens Naturpark. I den øverste del af foto ses Rymarksvej med ældre og nyere byggeri.


1942. Kort med Ingeniørkasernens nordlige øvelsesområde "Ryvangen".

Blå kvardrat: Første afsnit afgivet til Kirkeministeriet 1945.

Rød cirkel: Mindre anlæg med volde, der bl.a. har været anvendt som pistolskydebane.
"Tysk henrettelsesplads 1944-1945".


Grøn ellipse: Ældste pistolskydebane fra omkring 1900. Ombygget flere gange.
"Tysk henrettelsesplads 1943".




16. marts 1899. Krigsministeriets kort over Ingeniørregimentets nordligste øvelsesområde i Ryvangen. Med mørkt er angivet det areal Kirkeministeriet overtog i 1945 til anlæg af "Det store gravfelt". Senere, inden den off. indvielse i 1950, kom KZ-grave i 1947 og Pergola i 1948. Hele området internt benævnt "Duemarken" af ingeniørsoldaterne.


5. maj 1916. Krigsministeriets kort over det Ingeniørregimentets nordligste øvelsesområde i Ryvangen. Jernbanestikspor fra Hellerup Station ses yderst til højre. Det første jernbanemagasin (bygning nr. 49) er bygget.


3. januar 1918. Yderst ses de skydebaner, der senere blev kendt som "Den ældste Pisolskydebane". I 1924 blev skydebanerne ombygget til den udformning man kendte under besættelsen, hvor tyskerne anvendte dem i 1943 ved de første henrettelser af danske modstandsolk.


12. januar 1938 fremgår det af et militærkort, at skydebaner har den udformning, som man stort set kender i dag efter renoveringen i 1989.


November 1924. På tegningen set "Det lange magasin", bygning 44 mod vest. Bygningen tilhørte oprindelig Materieltjenesten med tømrer-, snedker- og malerværksteder.

"Magasin ved jernbanen", bygning 49 mod øst, blev anvendt, når der kom større transportet pr. bane til/fra Ryvangen. Anvendt bl.a. af Den tyske Værnemagt, da flere hundrede vognladninger dansk militærudrustning blev fjernet fra Rvangen.

I 1924 blev den endnu eksisterende bygning 48 opført nord for "Det lange magasin". Samme år blev magasinbygning 50 opført ved banen. Nederst ses den endnu eksisterende bygning 38, der oprindelig har stået på København vold.


Ryvangen. Ældre kort opdateret til ca. 1940. Nord er øverst. Militærets sidespor fra Hellerup Station ses tydeligt. Det senere store gravfelt er området der er gennemskåret af skrå sti.


1954. De to militære pistolskydebaner markeret med gule cirkler. Rød elipse angiver den sydligste del af stiksporet fra Hellerup Station. Sydvest for den sydligste pistolskydebane ser man et par af boligblokkene på daværende Ole Nielsens Vej (nuv. Ryparken). Det var herfra man fotograferede tyskerne på skydebanen.


Ryvangen. Militærkort fra 1933 ajourført 1953. Enkelte rettelser senere. De tyske barakker 52, 53, 54 og 55 er opstillet lige syd for "Henrettelsespladsen" i 1944-1945 og bl.a. anvendt som tysk lazaret og lighus. Bygning 52a er opstillet omkring 1951-1952. Bygning 52 er brændt omkring 1950. Bygning 54 er brændt efter 1955. Militæret har markeret det området midt i det nordligste arael (matr.nr. 5845), som man afgav i sommeren 1945 til Kirkeministeriet.

Barakbygningerne lige syd for "Henrettelsespladsen" blev i halvtredserne brugt i forbindelse med uddannelse af kornet- og sergenter. Hold bestod af ca. 100 mand. Bygning 52a var undervisning og administration (nuværende idrætsbørnehave). Bygning 53-54 var belægningsstuer og barak 55 var kostforplejning.

29. august 1945 blev 105 mænd og 1 kvinde genbegravet i Mindelunden i Ryvangen. 89 mænd og 2 kvinder, der også blev fundet i Ryvangen maj-juli 1945, blev efter ønske fra de pårørende begravet på hjemegnen.

Den tyske Værnemagt anvendte den nordlige del af Ingeniørkasernens øvelsesområde som henrettelses- og begravelsesplads 1943-1945.

En mindre del af militærets nordligste øvelsesområde blev af Krigsministeriet overdraget til Kirkeministeriet og 5. maj 1950 blev området med nye gravsten og monumenter indviet.

I 1977 blev yderligere et areal bl.a. med området ved henrettelsespælene permanent åbnet for besøgende. Tyskerne havde i 1944 indrettet en "Henrettelsesplads" i et allerede eksisterende lille dansk militære anlæg med jordvolde. Anlægget med de tre volde og overdækket standplads er fra trediverne og bl.a. anvendt af dansk militær som pistolskydebane.

I 1990 blev Mindelunden udvidet med det areal, hvor den ældste pistolskydebane havde ligget.