Tyske
kommandobunkere
Nyboder Skole, København
Tegninger
samt ældre og nyere fotos

![]()












Lille bunker før og efter ombygning

Næsten korrekt rekonstruktion af den store bunker

Tegning før og efter ombygning

Nyboder skole ved Østerport indtegnet på et ældre
kort. "Den store kommandobunker" ligger på nordsiden af skolen mod Østerport
station. "Lille bunker" ligger under "småbørnsgymnastiksalen -
musikfløjen" ved stien (oprindelig tysk kantine).

Vestsiden af Nyboder
skole. Sommeren 1943. Til venstre er man igang med at støbe nødudgangen fra
kommandobunkeren til banegraven. I baggrunden under kirkespiret ses den færdige
nødudgang til "Lille bunker". I dag ses sidstnævnte nødudgang tydeligt fra
baneområdet. Inden ombygning af hotellet for et par år siden var denne udgang også
skjult.

Modstandsbevægelsen kendte til anlægget, og dette foto
blev via Stockholm sendt til London allerede i april 1943. Modstandsbevægelsen fik
illegalt løbende informationer om nyoprettede telefonlinier.

Den første Holger Danske gruppe saboterede
forbindelserne til og fra Nyboder skole to gange i august 1943.
Bunkeren, der er på næsten 740 m2, kunne klare 500 kg
fuldtræffer bomber. Væg og loft er 2 m beton. Gulv 0,8 m beton. Lofthøjde 2,3 m.
Gulvkote 4,98 m. Indvendige skillerum 0,80 m.
Danske arbejdere, der gravede og støbte, blev ofte spurgt om, hvad de lavede. Efter et
stykke tid med de mange spørgsmål opsatte arbejderne et skilt på plankeværket. Teksten
lød: "Vi ved det ikke".
Den sædvanlig historie om, at der var hældt sukker i støbningen for at ødelægge
arbejdet, er nok også i dette tilfælde heller ikke rigtig. Men der var problemer under
støbingen. Nogle vægge væltede. Men årsagen til dette er nok, at byggeriet skulle
opføres i lyntempo.

Den nyopførte Nyboder skole i 1920 var fra begyndelsen
bygget, så den kunne anvendes som nødlazaret. Nuværende indgang til området med
"Store bunker" er angivet med pil.

7. maj 1945. Ved en af kommandobunkerens nødudgange afbrændes papirer. Denne
nødudgang blev kort tid efter befrielsen forbundet til det nyopførte Hotel Østerport (i
dag Friendly Hotel Østerport). Baneskråningen var afspærret med pigtråd, og området
ved nødudgangene havde været mineret.
![]()
Ikke alle papirer blev brændt. Flere måneder efter 4. maj 1945 kunne besøgene i
bunkerne stadig finde efterladte papirer.
Fra den store tyske kommandobunker var der ca. 150 direkte teleforbindelser til ind- og udland.
Der var bl.a. flere direkte linier til Københavns Lufthavn, og herfra mange linier til
tyske anlæg i Dragør og St. Magleby. I forbindelse med den fortsatte udbygning af
Københavns Lufthavn er man ofte støt på flere af de gamle tyske telefonlinier.

I tilknytning til den lille bunker findes der en mindre bunker af lettere
konstruktion. Denne bunker ligger i gården mellem "Villaen" og den tyske
kasinobygning (lille gymnastiksal/musikfløjen).
Opdateret af Dines Bogø: 20. juli 2009