Firmaet: DB
v/Dines Bogø
Ulspilsager 57
2791 Dragør
Telefon:
32531153 - 20851153


Dansk_flag.gif (24534 bytes)

Feltmarskal Montgomery

12. maj 1945




Feltmarskal Bernard Law Montgomery kørte den 12. maj 1945 mellem Københavns Lufthavn og Dagmarhus i en sort Humber Super Snipe fra 1939. Chauffør var grosserer Gudmund Schack (boede Damgårdsvej 39, Klampenborg, kontaktmand til Holger Danske) og ejer lædervaregrosserer Valerius Radgoczy.

Mellem Dagmarhus og Amalienborg kørte han i en af kongehusets vogne, nemlig "Store Krone".

Han nåede også, som det fremgår af billederne, at hilse på "Den Engelske Flåde", der lå ved Langelinie.

Winston Churchill og kaptajn Kurt Carlsen blev også tranporteret rundt i København i Humber Super Snipe vognen i henholdsvis 1950 og 1952.

I anledning af en udstilling om Winston Churchill i november 2000 i København var vognen udstillet. Det var den daværende ejer teglværksdirektør Thorvald Strøjer Hansen fra Assens, der havde bragt vognen til København. Churchills datter lady Mary Soames, der åbende udstillingen på Kongens Nytorv 8, blev hentet i lufthavnen af Jørgen Strøjer Hansen i den
historiske vogn.


Dines Bogø


Buhl, Christmas Møller, Kraft sammen med obert Trimble og general Dewing afventer feltmarskallen.


Allerede 10.30 ankom den nyudnævnte statsminister Vilhelm Buhl. Han brugte ventetiden til at gå frem og tilbage, medens han læste på den tale, han skulle holde på engelsk.

Den civile administration var mødt op og man så bl.a. kaptajn Dalbro og kontorchef Dam. Direktør Frantz Christensen søn, flyverløjtnant Vagn Christensen så også i modtagelseskomitteen.

Regeringen var repræsenteret ved udenrigsminister Christmas Møller, forsvarsminister Ole Bjørn Kraft, Frode Jacobsen og professor Mogens Fog.

General Gørtz og viceadmiral Vedel repræsenterede dansk forsvar.

Montgomerys maskine blev observeret kl. 11.23 i horisonten og kl. 11.25 (5 minutter før planlagt) holdt Dakota-maskinen med Montgomery og hans stab på forpladsen.

Inden den lange kortege satte sig i bevægelsen overrakte stationsleder Viggo Baches datter, Kirsten en stor buket blomster til feltmarskallen.

Kl. 12.00 ankom Montgomery til Dagmarhus ved Rådhuspladsen. Ved afgang kl. 12.50 fra Dagmarhus havde Montgomery skiftet til Kongens bil, da han nu var kongeparret officielle gæst.

13.07 ankomst til Amalienborg og afgang 14.07 til Langelinie, hvor Rearadmiral Holt og kaptajn H.W. Williams tog imod.

Kl. 15.30 skulle Montgomery være fløjet fra Københavns Lufthavn, Kastrup, men først kl. 17.40 lettede flyet. Man var bl.a. blevet forsinket på Dagmarhus, da mange repræsentanter fra Modstandsbevægelsen ville hilse på den berømte feltmarskal.








Humber Super Snipe fra 1939 med feltmarskal Montgomery.
Ruten fra Københavns Lufthavn til Dagmarhus
gik ad Amager Landevej og Amagerbrogade.






 

Fra Dagmarhus til Amalienborg og retur kørte Montgomery i Chr. X's åbne vogn.
Engelske orlogsfartøjer blev besøgt på turen.





Retur fra Rådhuspladsen til Københavns Lufthavn i Kastrup.


Udtrykket: "Second to none" i Kbh. Lufthavn før afrejse.


Politiken skrev dagen efter om Montgomerys besøg.

Montgomery på Amagerbrogade ved Oxford Allé

Montgomery modtager Elefantordenen 27. juli 1945.

Københavns Lufthavn 5 & 12. maj 1945.

Strøjer Samlingen

Artikel 10. maj 2019

Fotos: Københavns Stadsarkiv

Reklame for Humber Super Snipe og Hawk maj 1955


Winston Churchill kom til Kbh. Lufthavn 9. oktober 1950.
Han blev på hele ruten til København og på turen gennem byen kørt i den berømte Humber.
Chauffør var tidl. dansk SOE-leder, direktør Ole Lippmann.




Vognen sat til salg 1982 i Veterantidende


Poul Petersen, der også fotograferede Humber Snipe vognen
12. maj 1945,  genser den kendte vogn 60 år efter.



Historien om den berømte bil stod også i Erhvervsbladet 5. maj 1995.
Vognen var omkring maj 1995 udlånt til Holstebro Museum.



De to omtalte vogne kan begge ses i Strøjer Samlingen.
Fotos: Jørgen Strøjer. Kollage: Dines Bogø.

Strøjersamlingen, Veteranbilmuseum, Assens

Classic Car House, Lyngby

Johs. G. Sørensen



"Monty" i Porthmouth. (Foto taget Poul Høeg i august 2008).