Københavns Befæstning
Husumvolden, Huseumencienten


Info nr. 1 om Husumencienten
modtaget fra Svend Olsen:

Svend_Olsen_3.jpg (35202 bytes)


Husumkasernen. Fotos via Svend Olsen.


Afskrift:

 

 

Stempel til Takst 16 kr. 50 øre.                                Stempeltaxt 266 kr. 65 Øre.

 

      C. H. Arendrup d. 25/ 3 1901.          Sjællands Stiftsamt, en 9´Juni 1901.

                                                                                                                        Bache. 

K O N T R A K T,

 

Der under Forbehold af Ingeniørkorpsets Approbation afsluttes mellem 2´Ingeniørdirrektion paa Krigsbestyrelses Vegne og Rødovre kommune, angaaende Leje af den Kommunen tilhørende bygning, som hidtil har været benyttet som Fattiggaard.

 

§ 1.

Lejemaalet omfatter hele den tidligere Fattiggaard med to Udhuse, Gaardsplads og Have.

§ 2.
Lejemaalet afsluttes for et Tidsrum af 5 aar, regnet fra 1´Juli 1901, til hvilket Tidsrum Bygningen overtages af Krigsbestyrelsen. Den aarlige Leje fastsættes til 1600 Kroner og 100 Kubikfavne Flintmateriale af den Nord for Vestceintens Punkt XV liggende Stenbunke. Lejen erlægges halvaarlig til 1´November og 1´Maj og saaledes, at den halve Lejesum betales første Gang den 1´ November 1901. Krigsbestyrelsen har, saalænge Lejemåelt vedvarer, Ret til enhver Tid at afkøb Kommunen Ejendommen for en Købesum af 40.000 kroner, og til som del af denne Købesum at overlade Kommunen den hele Nord for Vestencentens Punkt XV beliggende Stenbunke efter nærmere Vurdering.

  Det del af lejren, der svares i rede Penge, udredes af Fæstningsartilleriregimentet. Kommunen udreder alle Skatter og Afgifter vedrørende Ejendommen og vedligeholder samme efter de nedenfor nærmere angivne regler.

§ 3.

Som ovenfor nævnt, paahviler Ejendommens Vedligeholdelse Kommunen, dog undtages saadan Beskadigelse af Bygningen m.v. fra Kommunens Vedligeholdelsespligt, som paavisteligt skyldes Vold eller grov Uagtsomhed fra Mandskabets Side. Saadan Beskadigelse istandsættes ved Ingeniørkorpset for Krigsbestyrelsens Regning.

  Til den aarlige Vedligeholdelse, som paahviler Kommunen, henhører foruden at holde Bygningerne tætte paa Tag og Fag samt vedligeholde med Hensyn til udvendig og indvendig maling, at samtlige under Udlægningsperioden af Militæretaten benyttede Lokaler hvidtes, samt at Bræddegulvene ferniseres. Endvidere maa Komfuret og Kogekedlen i Økonomens Køkken bringes i oden, forinden den aarlige Udlægning finder Sted. Kommunen forpligter sig til at aflevere Bygningerne i vel vedligeholdt Stand til det i § 2 fastsatte Tidspunkt for Lejemaalets Ikrafttræden.

§ 4.

 Kommunen udfører følgende paa de vedhæftede Tegninger viste Bygnings-forandringer:

 1) Opsætning af høvlet og pløjet samt Oliemalet Bræddeskillerum med Dør i tre Lokaler i Stueetagen.

 2) Sløjfning af en De nærmere betegnede Skillevægge og Lægning af pudset Betongulv i det ligeoverfor Hovedbygningen beliggende Udhus. I det saaledes fremkommende Lokal tilmures de overflødige Døraabninger, og der indsættes Vinduer saaledes, at Lokalet kan egne sig til Spiselokal for Mandskabet.

 3) De paa Planen nærmere angivne Kakkelovne nedtages, og hensættes indsmurte i Vaseline i en af Bygningerne paa nærmere angivet Sted.

  Krigsbestyrelsen forpligter sig til, saafremt Lejmaalet ophører, uden at det i § 2 omhandlende Køb kommer i Stand, at refundere Kommunen det til ovennævnte Bygningsforandringer medgaaende Beløb enten i rede Penge eller ved at overlade Kommunen et dertil svarende Kvantum Flintesten af den foran omtalte Stenbunke, idet hver Kubikfavn Sten, som udtages af Kommunen efter Anvisning af vedkommende Bygningsdistrikt, regnes lig med 4 Kroner.

§ 5.

Det i § 2 omhandlede 100 Kubikfavne Flintmateriale, som Kommunen modtager som en Del af Lejesummen, udtages ved kommunens egen Foranstaltning af Stenbunken g under Kontrol af vedkommende Bygnings distrikt, samt efter dettes nærmere Anvisning. Alle Sten fra almindelige Skærvestørrelse og opefter skulle medtages. Det under Oparbejdelsen af Stenens frasorterede Grusmateriale oplægges i ordnede Bunker paa Pladsen paa en saadan Maade, at det ikke hindrer Hovedbunkens fremtidige Behandling.

§ 6.

 Krigsbestyrelsen har, saalænge Lejemalet vedvarer, Brugsret over de Kommunen tilhørende 45 Stk. Jernsenge, der findes i Bygningen, mod at Krigsbestyrelsen forpligter sig til at vedligeholde disse overfor saadan Skade, som kan skyldtes Vold eller Uagtsomhed.

§ 7.

  Lejemaalet er uopsigeligt i de første 5 Aar, medmindre Krigsbestyrelsen beslutter sig til at købe Ejendommen. Efter forløbet af de 5 Aar skal Lejemaalet kunne opsiges af enhver ar Parterne med ½ Aars Frist til sædvanlig Opsigelsestid, altsaa henholdsvis den 11´Juni og 11´December til Fraflytning den paafølgende 1´Januar og 1´Juli.

§ 8.

  Kontraktens Stempling med kroner 16,50 paahviler Krigsbestyrelsen. Kontrakten udfærdiges i to Eksemplarer, et for hver af Parterne, og saaledes at det stemplede Eksemplar forbliver hos Ejeren.

§ 9.

  I Tilfælde af Spørgsmaal ere Parterne uden hensyn til andet Værneting pligtige at møde for Kjøbenhavns Forligskommission og for Landsover – samt Hof – og Stadsretten i Kjøbenhavn, og ere de underkastede den ved Forordningen af 26´Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning.

 

                      Rødovre, den 12´Marts 1901                     Kjøbenhavn, den 11´Marts 1901.

                      Som ejer: Rødovre Kommune.                                Som Lejer:

                         For Rødovre Sogneraad:                            Paa Krigsbestyrelsens Vegne:

                                    Formand.                                                      Tychsen.

                                                                                           Obersløjnant for 2´Ingeniørdirektion.

Til Vitterlighed:

Ole Petersen.      R.J. Petersen.      Alf. Carlsen.       T. Lakjer.

 

Nærværende Kontrakt approberes af Ingeniørkorpset.

Kjøbenhavn, den 25´Marst 1901.

 

C.H. Arendrup.

Generalmajor og Chef

For Ingeniørkorpset.

                                                                   

  Læst paa Kjøbenhavns Amts søndre Birks Thing den 3April 1901 og indført i Pantebogen 5 R, samt noteret paa Mart. Nr. 78 af Islemark.

Th. Askov.

Fm.


F. A. R.

 

 

 

FÆSTNINGARTILLERIREGIMENT.

            ------------------

 Kjøbenhavn, den 24 / 2 1905.

 

 Til 2 ´ Ingeniørdirektion.

 

 I Anledning af Direktionens Skrivelse nr. 82 af 23´f.M. skal regimentet udtale følgende:

  Skønt Husumkasernes Beliggenhed som Indkvarteringssted for 9´Fæstningskompagni maa siges at være mindre heldig, idet den ligger helt udenfor dette Kompagnis Afsnit af Enceinten, saa formoder Regimentet dog, at det vilde være ønskeligt, om der atter søges afsluttet et uopsigeligt Lejemaal for en længere Aarække, da Indkvartering i Kasernen dog altid maa foretrækkes for Indkvartering i en Teltlejr.

    Det ønskelige vilde selvfølgelig være, om der kunde tilvejebringes en Baraklejr med en mere central Beliggenhed, f. Eks. paa den umiddelbart Syd for Norvestbanen beliggende Plads, der tilhører Krigsbestyrelsen, men dette er vel for Tiden ugørligt, selv om en saadan Foranstaltning maatte siges ogsaa fra et økonomisk Synspunkt at være heldig.

    Med Hensyn til Regimentets Skrivelse T.M. 711 af 1/12 f.A. ønskede Udstyrelsen af Underofficerernes Samlingsstue, da skal Regimentet udtale, at det intet har at erindre imod, at Sagen, naar Udgiften hertil skal afholdes af Krigsbestyrelsen udsættes indtil videre, idet Regimentet eventuelt i en fjern fremtid, grundet paa de to sidste Udlægningsperioder indvunde Erfaringer, vil fremkomme med Forslag til enkelte Forandringer i den i den nu gældende Belægningsplan, hvorfor mere bekostelige Istandsættelser formentlig bør udskydes saa længe.

 

Premierløjtnant f.F. Distrektschef

 

-ooOoo-

--------------

 

C. Wenger.

------ooOoo-------

INGENIØRKORPSET

      -------- ? --------

 

 Kjøbenhavn, den 8 / 3 1905.

 

Til 2´ Ingeniørdirektion.

 

Krigsministereriet har under 7/3 1905, D. 208, tilskrevet Korpset saaledes:

Ved hoslagt at tilbagesende den med Ingeniørkorpset Skrivelse No. 210 af 1´d.M. fremsendte Indstilling af 27´f.M. fra 2´Ingeniørdirektion skal Krigsministeriet udtale, at man efter de foreliggende Omstændigheder ikke finder tilstrækkelig Anledning til at søge afsluttet en ny Kontrakt med Rødovre Sogneraad om leje af Husumskasernen for derved at opnaa en længere Tids Uopsigelighed af Lejemaalet.”

  Hvilket hermed meddeles Direktionen til Efterretning og Iagttagelse under Henvisning til Skrivelse No. 215 ag 27/2 1905.

 

C. H. Arendrup


Oplysninger om Husumvolden modtaget fra Svend Olsen.

Retur til Vestfronten

Svend Olsen. Side 1

Svend Olsen. Side 2

Svend Olsen. Side 3

Svend Olsen. Side 4


Opdateret: 05. februar 2011